27. januar 2013

Grüezi mitenand...

... es is nöd ganz einfach Züritüütsch Verstaa! 



































Det betyder på schweizertysk ikke mindre end "Goddag med jer...det er ikke nemt at forstå
Zürich-tysk". Jeg syntes det er på tide at fortælle jer lidt om Schweiz........

I kender sikkert alle den legendære schweizerkniv - Swiss Army Knife, faktisk har vi ikke mindre end 9 stk her i husholdningen. Men ligeså kendte er ostefonduen, rösti'en, chokoladen, urene, bankerne, Toblerone-bjerget Matterhorn og hele naturen. Schweiz er ligeså stort (eller småt ;-)) som Danmark men har ikke mindre end 4 landssprog: tysk, fransk, italiensk og ræto-romansk. Over halvdelen taler tysk, dvs. ikke tysk som vi lærte det i skolen men schweizertysk, og også der er der forskellige dialekter. Vi taler her i Zürich selvfølgelig Zürich-tysk. Det indeholder mange "crrrrrr"'er og "sch"'er og lyder nærmest som en halssygdom....og mine arbejdskolleger syntes at det er hylesjovt hvis de kan få mig til at sige "chuchichäschtli", hvilket betyder køkkenskab ;-) Men efter mange år her er jeg kommet rimeligt efter det og tit bliver jeg spurgt om jeg er fra Holland. ;-)
Vi arbejder 40-42 timer om ugen, jeg er så heldig at arbejde på deltid og er kun afsted 36 timer. Hvad der ellers er typisk, er renligheden og perfektionismen. Hvis man skal med tog eller bus og den kører kl. 14.05....ja, så kører den altså kl. 14.05 og ikke kl. 14.10. Det er dejligt for det gør det super nemt at planlægge og der er mindre spildtid. Der er som sagt ret rent over det hele og jeg tror at Schweiz er et af de lande i verden som bruger flest penge på at vedligeholde veje og holde offentligheden i orden.
I starten skulle jeg lige finde ud af de uskrevne regler som jo findes i ethvert land. F.eks siger vi "de" til folk som vi ikke kender, og venter pænt på at den ældste af os tilbyder den anden at sige "du". Faktisk kan jeg godt lide det, for det giver en afstand og det er jo ikke alle som man vil være alt for tætte på. Søndagen er afslapningsdag! Der er ikke noget med at slå græsplænen eller hænge vasketøjet ud, eller i det hele taget larme i haven eller udenfor. Efter at have levet her i mange år har jeg på flere måder overtaget meget af mentaliteten, hvilket jeg så bliver drillet med når jeg er i Danmark. Men sådan er det at være udenlandsdansker, og man er lidt splittet i hvor og hvad "hjem" virkelig er. Men her er skønt og jeg har bestemt ikke fortrudt det :-)

Jeg kunne fortælle mange ting, men dette var ihverttilfælde en start. Hvis det interesserer jer fortæller jeg selvfølgelig gerne mere på et senere tidspunkt :-)

Ønsker jer en rigtig god søndag aften.....(hvis det da ellers kan blive det efter at Danmark lige har smidt guldet væk i VM Herrehåndbold!)

12 kommentarer:

  1. Det er hyggeligt med lidt info om Schweiz og der er meget der er tilfaelles med Bayern.
    Jeg blev meget overrasket over hvor rent der er, i naturen, i byerne og isaer omkring en McDonald. Man er vandt til i DK at man kan se pä lang afstand hvor der kommer en McD pga de brune poser der ligger overalt i vejkanten ;-)
    Her er der ogsä de lange arbejdsdage og helt ro om söndagen :-)
    Det samme med höflighedsregler med de og du som du beskriver og det bayerske sprog er ogsä langt fra det tyske vi laerte i skolen, jeg forstär overhovedet ikke hvad der bliver sagt hvis de snakker rigtig bayersk til mig her, men det kommer nok när jeg har boet her i 25 är :-)

    Sjov at höre hvor ens det er for de to lande, som jo egentlig er meget forskellige pä andre omräder...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med renligheden er noget man måske ikke tænker så meget over i hverdagen, man hver gang man tager eller vender tilbage fra ferien, slår det en. Bayern ligger dog tæt på Schweiz, og da Tyskland jo er så stort, tror jeg at de forskellige regioner er mere præget af kultur og indflydelse fra nabolandende. En nord- og en sydtysker har ret forskellig mentalitet.
      Ja, du skal nok komme efter det..... :-)

      Slet
    2. Ja du har ret i at der er stor forskel pä nord- og sydtyskland.. Selv helligdagene er forskellige og jeg syntes jo selv at der er smukkere i Sydtyskland, hvor der er mere grät og kedeligt i nord ;-)

      Slet
  2. Spændende - har aldrig selv været i Schweiz og har heller ingen hemmelige kontoer i jeres banker, desværre! Din beskrivelse af mentaliteten lyder meget tysk, hvilket jo så heller ikke er mærkeligt. Hvad mon bragte dig dér, kærligheden kanske? Jeg vil med interesse læse med, hvis du får lyst til at skrive mere om dit hverdagsliv :-)
    Vinke, vinke

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha nej, den hemmelig konto har jeg desværre heller ikke, men det er nu hverken helt nemt eller særligt populært for tiden ;-) I første omgang var det helt tilfældigt at jeg landede her og troede at jeg kun skulle blive kort, men så kom kærligheden til, og så gik tiden og jeg er aldrig kommet hjem igen :-)
      Tak for din interesse og for kommentaren.

      Slet
  3. Åh ja, med kærligheden går vi nye veje - i den indre og den ydre verden ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, hvor har du dog fuldstændig ret!

      Slet
  4. Tak for din hilsen inde på min blog, rigtig hyggeligt at du har lyst til at læse med:0) Jeg fik et lille sug i maven, da jeg klikkede ind på din fine blog, da jeg selv har boet i Schweiz (kanton Wallis, Saas Almagell), hvor jeg arbejde på hotel, inden jeg startede på fys. uddannelsen i Århus. Elskede min tid dernede, og savner den smukke, milde og skønne natur rigtig meget. Skønt at læse ovenstående indlæg, da jeg for en stund blev sendt tilbage i tiden:0)
    Jeg bliver selvfølgelig hængende hos dig, og glæder mig til at læse med:0)
    Ha' en dejlig dag.
    Kh. Louise

    SvarSlet
  5. Hej Louise

    Tak i lige måde. Dejligt at du også kiggede ind hos mig og sjovt når en kender læser med! Saas Almagell er et SKØNT sted, jeg var der for nogle år siden og stå på ski. Der er lidt en helt anden verden i disse bjergbyer, det fasinerer mig stadig.
    Jeg vil helt sikkert "poste" flere landskabsbilleder hen af vejen.....glæder mig til at vise dig dem :-)
    Da jeg kiggede på din blog gik det mig på næsten samme måde, jeg er nemlig født og opvokset i midtjylland, så der var lige en snert af hjemve.

    Super dag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor pudsigt, at vi begge længtes:0)
      Det er et helt andet liv oppe i bjergene, kan stadig huske hvilke tanker der gik gennem mit hoved, da jeg kom til byen. Jeg følte bl.a., at jeg var taget 50 år tilbage i tiden, men det tog mig ikke lang tid at forelske mig i den "tid" jeg var havnet i:0) Glæder mig til at se dine billeder og indlæg:0)

      KH. Louise

      Slet
  6. for at se om det virker :-)

    SvarSlet

Har du tid og lyst, så efterlad en kommentar. Det kan være om alt eller ingenting..... glæder mig bare til at høre fra dig. Hjertelig tak!