31. januar 2013

Grammatik og aritmetik i modernistisk arkitektur



















 Et par gange om ugen kører jeg forbi dette nybyggede skolehus. Og jeg er lige fascineret hver gang! I dag var jeg ude og se på et objekt lige i nærheden og benyttede derfor chancen for at se det lidt tættere på. Og jeg er stadig lige fascineret! Det er (i mine øjne) en arkitektonisk perle og der er så mange detaljer og gennemtænkte finesser at man knapt bliver færdig med at beundre og kigge. Hver gang tænker jeg på hvordan det mon er, og hvilken påvirkning det har på børnene at have deres daglige skolegang her. Det må da være noget andet end at skulle møde i en gammel og kedelig skolebygning.
Jeg ville ihverttilfælde ikke have haft noget imod, dengang i tidernes morgen, at have gået på denne skole.

På billedet i midten ses et af de 22 lyse klasseværelser og det nederste billede viser gymnastiksalen som ligger på øverste etage..... med udsigt!

Det er bygget i 2009 af arkitekten Christian Kerez og I kan her se en virtuel rundgang.

Et par solstråler og mild temperatur











Vejret er lunefuldt. Glemt er det næsten at jeg for en uges tid siden fyldte balloner til islys. Solen tittede frem i eftermiddags og temperaturen steg til 14°. Det kriblede i fingrene, og selvom jeg helt er klar over at vinteren ikke er forbi endnu og kommer frygtelig tilbage, blev jeg svag ved disse sarte kirsebærgrene som lyser så saftigt grønt. De pryder nu stuen og minder om at foråret slet ikke er såååå langt væk mere.

29. januar 2013

Lidt om lykken på en regnfuld tirsdag


















Lykken

Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig varsomt frem
som i et minefelt
og hver gang man sætter foden ned
- uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller bliver sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed.
Det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
- jeg tror at det er en træningssag.


Benny Andersen



28. januar 2013

En smule design i hverdagen







































Da jeg sidst på eftermiddagen stod i kø i supermarkedet faldt mit blik på denne lille pose. Den så blød og hjemmelavet ud i typisk etno-look.....en af de ting som man bare må prøve at føle på, for hjernen er godt klar over at det bløde som øjnene ser må være et bedrag. Og det var det selvfølgelig! Det er plastik det hele! ....og egentlig er det bare en helt almindelig pose med tyggegummi i!
Min begejstring blev ikke mindre da jeg kom hjem og fik klippet posen op, for se!.... den er  foret med det fineste rød/hvide ternede "køkkenstof".
Det er en lille hverdagsting, men det glæder mig når jeg mærker at der er en gennemtænkt tanke bag noget.

Så sådan en smule hverdags-design kan nu peppe både humør og håndtasken gevaldigt op :-)


27. januar 2013

Grüezi mitenand...

... es is nöd ganz einfach Züritüütsch Verstaa! 



































Det betyder på schweizertysk ikke mindre end "Goddag med jer...det er ikke nemt at forstå
Zürich-tysk". Jeg syntes det er på tide at fortælle jer lidt om Schweiz........

I kender sikkert alle den legendære schweizerkniv - Swiss Army Knife, faktisk har vi ikke mindre end 9 stk her i husholdningen. Men ligeså kendte er ostefonduen, rösti'en, chokoladen, urene, bankerne, Toblerone-bjerget Matterhorn og hele naturen. Schweiz er ligeså stort (eller småt ;-)) som Danmark men har ikke mindre end 4 landssprog: tysk, fransk, italiensk og ræto-romansk. Over halvdelen taler tysk, dvs. ikke tysk som vi lærte det i skolen men schweizertysk, og også der er der forskellige dialekter. Vi taler her i Zürich selvfølgelig Zürich-tysk. Det indeholder mange "crrrrrr"'er og "sch"'er og lyder nærmest som en halssygdom....og mine arbejdskolleger syntes at det er hylesjovt hvis de kan få mig til at sige "chuchichäschtli", hvilket betyder køkkenskab ;-) Men efter mange år her er jeg kommet rimeligt efter det og tit bliver jeg spurgt om jeg er fra Holland. ;-)
Vi arbejder 40-42 timer om ugen, jeg er så heldig at arbejde på deltid og er kun afsted 36 timer. Hvad der ellers er typisk, er renligheden og perfektionismen. Hvis man skal med tog eller bus og den kører kl. 14.05....ja, så kører den altså kl. 14.05 og ikke kl. 14.10. Det er dejligt for det gør det super nemt at planlægge og der er mindre spildtid. Der er som sagt ret rent over det hele og jeg tror at Schweiz er et af de lande i verden som bruger flest penge på at vedligeholde veje og holde offentligheden i orden.
I starten skulle jeg lige finde ud af de uskrevne regler som jo findes i ethvert land. F.eks siger vi "de" til folk som vi ikke kender, og venter pænt på at den ældste af os tilbyder den anden at sige "du". Faktisk kan jeg godt lide det, for det giver en afstand og det er jo ikke alle som man vil være alt for tætte på. Søndagen er afslapningsdag! Der er ikke noget med at slå græsplænen eller hænge vasketøjet ud, eller i det hele taget larme i haven eller udenfor. Efter at have levet her i mange år har jeg på flere måder overtaget meget af mentaliteten, hvilket jeg så bliver drillet med når jeg er i Danmark. Men sådan er det at være udenlandsdansker, og man er lidt splittet i hvor og hvad "hjem" virkelig er. Men her er skønt og jeg har bestemt ikke fortrudt det :-)

Jeg kunne fortælle mange ting, men dette var ihverttilfælde en start. Hvis det interesserer jer fortæller jeg selvfølgelig gerne mere på et senere tidspunkt :-)

Ønsker jer en rigtig god søndag aften.....(hvis det da ellers kan blive det efter at Danmark lige har smidt guldet væk i VM Herrehåndbold!)

26. januar 2013

Carnegia, Tanami, Killarney og K1








































Det lyder eksotisk, og det er det til dels også.
I eftermiddags var jeg en tur i byggemarkedet for at hente forskellige småting, og jeg måtte bare forbi malerafdelingen, for de har de skønneste farvekort. De har A5 størrelse og der er altid 3 farver på hvert kort. Farverne harmonerer så kunderne kan tage et par små farvekoncepter med hjem i tasken. Genialt, meeeeeen det giver mig jo lidt konkurence ;-)
Jeg lader dem ligge lidt herhjemme for det er dejligt når øjet pludselig falder på dem.

Ønsker jer en skøn lørdag aften.....måske med lidt Napoli eller Firenze ;-)

25. januar 2013

stjålen gåtur i rimfrost blandet med Blogger frust






For tiden hænger rimfrosten flot over naturen, og igår da solen skinnede gjorde jeg noget som jeg ellers ikke er særlig god til.... nemlig at stille fornøjelse før pligt! På vej hjem fra arbejdet stjal jeg mig en gåtur med kameraet, som har sin faste plads i håndtasken,  og udsatte indkøbet til senere. Hvilket jeg absolut ikke fortrød! En times gåtur var en super energiopladning og et skridt mod mit nye fortsæt - fornøjelse før pligt! ;-)

Nåe ja, det var det positive. Og siden da har jeg brugt mængder af  t i d  på at pladsere billederne her på Post'en. Jeg ville indsætte dem i rækker to og to, men det er ikke så nemt og de hopper rundt og pladserer sig selv på mærkelige utilregnelige steder. Øv, en skam at det skulle være så svært for Blogger at programmere sådan en lille ting. Jeg har nu prøvet at pladsere dem, men skulle de i din browser blive vist hulter til bulter - ja så ved jeg snart heller ikke hvordan det kan løses. Men hvis du har et godt tip...vil jeg  m e g e t  gerne høre om det!

Rigtig god snart-weekend til dig derude.

P.S. hvis du klicker på de enkelte billeder, popper de op og du ser dem lidt størrer :-)

24. januar 2013

islys i skumringen







































jeg har udnyttet det kolde vejr og forsøgt mig med at lave islys. Efterhånden har jeg set det en del steder og altid været ret begejstret, for det giver sådan et smukt og vinterligt lys. Og kan det være nemmere end at fylde et par balloner med vand, lægge dem i haven ......og så bare vente...... jeg lod dem ligge i 24 timer, men det kommer selvfølgelig an på temperaturen. Det vigtigste er ikke at lade det hele fryse til en kugle, men at fjerne ballonen når ca. halvdelen er tilfrosset. Derefter hældes det overskydende vand ud og et fyrfadslys kan fint sættes ind. 
Og så er der stemning!......og så er det lidt enkelt. ;-)

23. januar 2013

muntre multicolore







































jeg er altid på udkig efter brugbare og anderledes fonte, både til privat og til arbejdet. Og da jeg fandt denne skrift blev jeg virkelig glad. Farverig, munter og ligetil står den bare der og siger det hele!! Og den indeholder utallige variationsmuligheder.
Hvis du også har lyst til at prøve kan du gratis downloade fonten lige HER  For at kunne bruge filerne, som er .ai og .eps skal du skal installeret Illustrator CS3 eller højere.
Jeg er ihverttilfælde ikke færdig med at afprøve muligheder. ;-)

Håber din dag bliver farverig og lykkelig :-)

21. januar 2013

et heldigt syn







































idag for præcist et år siden fløj jeg hjem fra Nice og var så heldig at blive præsenteret for denne fænomenale udsigt over alperne. Det var især overvældende at se Matterhorn fra denne vinkel.
Dette bjerg skiller sig så tydeligt ud fra alle de andre, og det fascinerer mig hver gang jeg ser det....om det er ovenfra eller nedefra.

Rigtig god dag :-)

hvirvlende ugestart
































Morgenen var kold og det vrimlede med snefnug til langt op af formiddagen. Jeg er vild med snefnug og isblomster for de har nogle fantastiske former og mønstre.....de er sarte og forsvinder tit lige så hurtigt som de er kommet.
Håber jeres mandag er startet godt og uden trafikproblemer :-)

20. januar 2013

næsten som i trylleskoven































Vi tog lige en dejlig kold og frisk søndags gåtur i et pragtfuldt landskab. Det har i de sidste par dage været under frysepunktet og sneet lidt af og til, så grenene hang tungt af sne. Et fantastisk syn.
Så nu er en varm te tiltrængt.......
Varm dag til jer :-)




eller sådan....





...kunnde det også se ud.
Det er tit fascinerende hvad der sker med farverne når undergrunden skifter. Det er dette et tydeligt eksempel på. Farverne virker meget kraftigere, renere og lysende - selvom det er nøjagtig de samme.
For tiden elsker jeg sammenspillet mellem lyst og mørkt. For et stykke tid siden malede jeg væggene i stuen mørkegrå, og det ser fantastisk ud til hvide møbler og billeder med hvide rammer.

Rigtig god søndag!


18. januar 2013

farvet forsmag på weekenden


 Jeg elsker farver og enkle former, og kunne lege i timevis, samtidig med at jeg spekulerer over hvor og hvad man kunne anvende motiverne til.
Tror at denne kunne egne sig godt som en stor plakat hængende i et lyst og luftigt rum.

Rigtig god snart-weekend til dig som måske er stødt på min blog :-)


13. januar 2013

Så er jeg klar...

...til at springe ud...med min egen blog.
Ikke fordi jeg tror at jeg har noget at sige, som ikke allerede er sagt, fortalt, forklaret, skrevet, følt, fotograferet, farvelagt eller afprøvet. Jeg er præcis som alle andre, men har bare lyst til at dele med jer derude.
Tak fordi du kiggede forbi....håber du kigger ind igen :-)