28. februar 2013

Snart er det her...



... foråret.

Efter kalenderen starter det i morgen. Også selvom det ikke lige skulle blive den aller skønneste dag, bare tanken om at det ikke varer længe før blomsterne for alvor pibler frem, lyset kommer og luften bliver varmere.

Ugen har været travl og der blev ikke tid til det hele. Oven i købet blev der leveret en ordentlig omgang forkølelse som har tvunget til at finde sengen tidligere end normalt.

Weekenden starter allerede i morgen, med fly til Malaga - et par hurtige møder og så står der opdagelse og afslapning på programmet....indtil mandag. :-)

24. februar 2013

Billige søndags syslerier



For nogen tid siden så jeg på Pinterest hvordan man kunne folde origami papir og sætte det sammen til et billede. Og det fandt jeg så endelig tid til at afprøve idag.
Det er ganske enkelt - kvadratisk farvet papir der foldes på midten og sættes fire og fire sammen til en firkant....et voilà! Det kan man så bygge videre på.
Der findes utallige varianter.....jeg kunne forestille mig at bruge papir med mønster, papir i sarte farver, papir i den samme farve men i forskellige toner, eller at lege med mat og glans papir. Der er nok af muligheder!
Det er sat i en IKEA Ribba ramme som har dybde, og derfor tillader papirenderne at give billedet en 3D effekt.
Jeg kunne forestille mig at farverne blegner med tiden, men så må jeg jo skifte det ud eller finde på noget andet.

Rigtig god start på den nye uge :-)

And the winner is.....



                                                                        LENE

Hjertelig tillykke Lene :-)
Jeg håber at du bliver glad for hængelyset, og det kan give dig lidt lys og hygge indtil det lange ventede forår endelig indfinder sig.

Hvis du lige sender mig din adresse, skal jeg sørge for at lyset fluks er på vej til dig :-)

Rigtig god søndag!

P.S. nu er det jo lidt ærgeligt at deltage i en giveaway og ikke efterlade sin emailadresse, så prøv at huske det til næste gang....for alles skyld ;-)

22. februar 2013

Emerald - en must-have farve.


 Som I helt sikkert har fået med har Pantone udvalgt Emerald til årets farve 2013.

At vi i de kommende måneder kommer til at tapetsere vores soveværelse grøn, stikke grønne øretelefoner i ørerne og præsentere os selv i en grøn bluse, det er ikke noget som Pantone bare tilfældigt har fundet på. Nej, de har som hvert år sendt farveforskere ud for at udforske, hvad der er hot! De har omhyggeligt analyseret magasiner, blogs og YouTube-videoer. De har taget et kig rundt i de store kunstgallerier og de har analyseret filmproduktioner. De har været på natklubber rundt i hele verden, og kigget på hvilke farver der bliver båret.
Og de har konstateret, at ingen farve passer så godt til den globale stemning som "Emerald".
En frodig smaragd grøn farve som symboliserer vækst, fornyelse, healing, enhed og regenerering. Værdier, som vi har mere behov for end nogensinde.

Jeg tog et kig rundt i huset, og må ærligt sige at der her hos mig ikke er meget som tyder ret meget på den grønne bølge.....endnu! En vase i dybgrøn, er vist noget af det eneste som jeg bevidst har, og ikke helt tilfældigt er her i form at et bogomslag, indpakning til madvarer eller en tilfældig farvet tandbørste.
Det har indtil nu ikke været en farve som jeg ville vælge som første valg….hvis I forstår hvad jeg mener. Men jeg tror og syntes at den fortjener at få lidt mere opmærksomhed.... så lad os se hvad det grønne år bringer.

20. februar 2013

Den følende blomst









Mimoser er et skønt forårstegn, de stråler og gør stolte opmærksomme på sig selv i skrigende gult. Deres små bløde pompom agtige blomster virker sarte og lette, og sætter en i godt humør.

Vi har været en del i Nice og de sidste par år været så heldige at opleve mimoserne når de sprang ud her i februar. Jeg elsker synet af gaderne og landskabet når de kraftigt gule mimosetræer blomstrer. Sidste år købte jeg et lille træ med hjem....men ak, det fik ret hurtigt en eller anden sygdom på stammen og ser ikke ud til at have overlevet vinteren her. Forleden så jeg i blomsterforretningen at de havde buketter, og købte, som hvert år i februar, en buket med hjem. Min mening var at fotografere den til jer idag.....men da jeg kom hjem havde de små bløde blomster allerede lukket sig og sad kun som mørkegule knopper tilbage. Så navnet mimose - den følende blomst - har den til rette.

Så jeg måtte ty til billeder som jeg tog sidste år i februar.

18. februar 2013

Give away - MI hængelys





Jeg har ikke blogget særligt længe, men syntes alligevel at det kunne være sjovt at forkæle jer lidt med en give away.

1 stk MI hængelys i klart plexiglas
hænger i tynde metalwire (længde 1.5m).

Ideen til lysene fik jeg for et par år siden og fik derefter lavet 30 stk. En del er blevet foræret til familie og venner, og nu har du chancen for at få en også.
Navnet MI er ganske enkelt fordi de er opkaldt efter en af mine veninder :-)

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en lille kommentar nedenunder. Du behøver ikke være fast læser, men det vil selvfølgelig glæde mig hvis du følger dig godt tilpas her på bloggen og har lyst til at følge med.
Alle kan deltage, jeg sender gerne rundt i hele verden :-)

Held og lykke, håber du har lyst til at lege med!

17. februar 2013

Snigende grå, men godt brugt dag







Dagen igår var ikke noget at skrive hjem om, ihverttilfælde ikke vejrmæssigt! Alligevel blev det til et par stjålne timer i bjergene. Men det behøver jo ikke altid at være solskin, og faktisk syntes jeg ofte at lidt liv og spil på himlen giver mere spænding og udtryk.
Farvepaletten viser sig lidt dyster, mystisk og samtidig meget elegant.

En rigtig god søndag til jer :-)

15. februar 2013

Bjørnetjeneste...










... er det en god eller en skidt gerning. For mig er det helt sikkert en god gerning!

Wuhu, i onsdags kom posten med dette flotte billede. Jeg så det hos Hanne på hendes blog og blev straks varm på det, og nu hænger det altså her hos mig. Jeg syntes selv at den sorte ramme passer fint dertil og det pryder køkkenet gevaldigt.

Skønt med alle de ideer og muligheder man kommer i kontakt med her i blogland :-)

Lige et par timer mere..

... og så står weekenden for døren. Fredag er en god følelse, som regel fuld af forventninger.
 Forventninger om ro, om tid, måske om en lille oplevelse, om at undgå et alt for fastlagt tidsprogram og om spontant at kunne indflette det som man brænder for og ikke altid når i hverdagen. Uhm, jeg glæder mig!
Rigtig god start på weekenden til jer :-)

14. februar 2013

13. februar 2013

4 uger med spændende bekendtskaber

Idag er det præcist 4 uger siden at jeg åbnede min blog og satte liv i den.
Det er ikke særligt lang tid når jeg sammenligner med jer andre, men jeg er altså først rigtig blevet bevidst om dette medie engang i løbet af sidste år. Og nu har det altså fanget mig!!
Det er krøbet ind under huden - der er opstået spændende cyber-venskaber og det er interessant at følge jeres kreativitet og super DIY's. Nogen gange kigger jeg med fra sidelinjen, men syntes også tit at det er hyggeligt lige at skrive en lille kommentar, bare hurtigt for at gøre opmærksom på at man altså sidder der.
Men ihverttilfælde en kæmpe stor TAK til jer som følger med - I er jo grunden til at bloggen lever og det er værd at lægge noget energi i det :-)

Ønsker jer alle en supergod onsdag!

11. februar 2013

Winter wonderland
































































































































































ja, undskyld men jeg overfalder jer lige med en bunke billeder. Jeg havde svært ved at beslutte mig for hvilke jeg ville vise.....så her kommer et stort udvalg ;-)

Som nævnt havde vi en fantastisk oplevelse i weekenden. Skikørsel i et alpeområde som viste sig fra sin absolut smukkeste side, og som jeg sjældent har set så smukt. Det specielle var at der i et stykke tid har været rimfrost, hvilket laver en slags pigge på træer og grene. Og når det så begynder at sne bliver snefnuggene hængende på træerne og det ser ud som tykt hvidt pudder! Det er ikke så tit det sker her i alperne.

Det var for mig en kæmpe udfordring at følge de andre i slalom ned at pisterne og se det ene smukke billede efter det andet suse forbi og ikke kunne holde og fotografere det. Jeg ved ikke om I kender det.....man ser noget og vil så gerne fotografere det, men samtidig skal man følge med gruppen og kan ikke hele tiden standse og røve tid....med fare for at de til sidst bliver godt og grundigt træt af en. Det kan frustrere mig en del. Så til sidst måtte jeg bare køre et par ture alene og standse hvor jeg havde lyst! Og selvom jeg kun havde det lille kamera med, kunne jeg have fået meget længere tid til at gå med at tage billeder.....det var så usigeligt smukt og begejstringen ville ingen ende tage!

Og så må jeg lige sige at billederne slet ikke afspejler virkeligheden ....... kulden, duften, stilheden, sneens knistren og følelsen af at være en del af det!

P.S. på det femte billede fra oven ses en bjergkæde i baggrunden. Ca. i midten og med en lille hvid top ses Mont Blanc, europas højeste bjerg. Den prøvede jeg kræfter med for 4 år siden......men det er en helt anden historie.

10. februar 2013

En billedbogs weekend































En weekend som i en billedbog! Først kom sneen fulgt af en kold polarnat, og derefter blev vi forkælet med det skønneste snelandskab, høj solskin og perfekt sne. Så der blev masser af skikørsel, røde kinder, ømme lårmusker og dejlig varm kakao i pauserne. Nu er jeg træt og godt brugt, og imorgen starter hverdagen igen. Imorgen aften vil jeg vise jer flere billeder ......og I kan godt glæde jer! ;-)

8. februar 2013

En aktiv weekend i alperne






























Så står den på skiweekend, og udnyttelse af den sne som jo nu engang hører vinteren til. Vi er kørt 2 1/2 time sydpå og af små bjergveje op til en lille skiby. Her er sne nok, men vejret kunne vise sig fra en bedre side..... men lad os se hvordan det bliver imorgen.

"Hals- und Beinbruch" som vi så opmuntrende ønsker hinanden i den tysktalende del af landet :-)

TEN Collection - gratis Photoshop Artist billede



























Kender I Fotolia? Det er en online billeddatabank hvor man kan købe fotos, vektorbilleder, illustrationen og endda små film. Når man køber noget får man automatisk også rettigheden til billedet/illustrationen. Vi bruger det tit her i firmaet, for de har et gigantisk billedudvalg og ofte er det hurtigere at købe et billede med et par klick end selv at tage det.
Fotolia har over et stykke tid en gang om måneden stillet et Photoshop Artist billede gratis til download i 24 timer! Jeg har benyttet mig af det en del gange, for det er virkelig interessant at kigge en professionel bag kulissen. Det er muligt at pille hele billedet fra hinanden og følge hvert et skridt. Og man lærer jo lidt hver gang. Vildt interessant!! (syntes jeg) Og det er jo altid godt at have lidt interessant til en regnvejrsdag :-)
I denne måned er det den digitale Artist Soongyu Gwon som giver sit billede fri.
Så hvis I også har lyst til at se sådan en opbygning kan I i løbet af de næste 22 timer downloade Photoshop filen her, derefter bliver den lukket igen.

Rigtig god fornøjelse!

P.S. skulle du komme forbi dette indlæg efter at tiden er udløbet og have meget lyst til Artist billedet, må du gerne kontakte mig, så kan jeg sende den til dig :-)

7. februar 2013

Alle mine engle

































Guld vinger, buttede røde kinder, livligt fehår, bitte små tæer, fine lette kjoler, kugle runde bryster, nuttede numser og efeubladet på det rette sted. De er små, fine, sarte og med de skønneste små detaljer - mine 3 livsglade engle. Den største kalder vi Arto, lykkens engel!

Jeg købte dem i efteråret på et kunsthåndværkermarked og nu hænger de til daglig glæde over spisebordet. De drejer sig let og holder øje med os, selv når vi ikke tror det :-)

Materialet er dette lette lufttørrende ler, og så er de ellers pyntet med tyndt stof og papir. De er lavet af en dame her i nærheden og hun har utrolig fingernem og har stort flair for små detaljer. Så jeg glæder mig allerede til næste marked....for engle kan man da vist aldrig få nok af.....

6. februar 2013

Tiden flyver...






































... og dagene er godt udfyldte for tiden. Der er projekter som skal afleveres til tiden, præsentationer som skal opsættes, alt det daglige på hjemmefronten, løbetræning og planlægning af skiweekend. Dagene er godt brugte, men alligevel dejligt når dagen er til ende og man tilfreds kigger tilbage.

Sov godt :-)

4. februar 2013

Helleborus, trofast lys i mørket














Julerosen følger mig år efter år igennem den kolde våde vintertid. Jeg følger den gennem vinduet og nyder dens lysende hvide blomster og dens evne til at overleve i det triste mørke og våde vejr. Men jo værrer vejret er, jo bedre ser den ud til at trives. En glæde for øjet - en rigtig lille kæmper.

Jeg fotograferede den, men billedet blev slet ikke som jeg havde forestillet mig, så den endte i et grafisk billede istedet.

Lad os også kæmpe videre i denne våde tid.....forude er sol og varme i sigte :-)


3. februar 2013

Foto med et glimt i øjet



Sidste år blev jeg spurgt om jeg ville deltage ved en lille udstilling. Et af mine bidrag var disse to billeder. Jeg brænder ikke kun for at fotografere, men elsker også at bearbejde dem. Nogen gange kan det være ganske lidt mens det andre gange kan blive mere udpræget. 
Efter at have bearbejdet dem i Photoshop fik jeg trykt dem bagpå en 6 mm plexiglas plade. Det ser brandgodt ud for de får et lidt transparent skær.

Forøvrigt er modellen min yngste datter.....og billederne aftegner hende vist meget godt ;-)

Jeg har fået til opgave at lave en serie af en bekendt og hendes to børn, har tænkt at jeg vil prøve hvordan det virker hvis formatet er aflangt og de alle tre vises ved siden af hinanden. Så det projekt venter på at blive startet...

God søndag derude!

2. februar 2013

Medlem af VBB klubben







































Yeah, så kom jeg også med i Verdens Bedste Brød klubben. Efter stor inspiration fra Catarina og Annemette fik jeg endelig prøvet det selv. Og det er sådan.... det er et helt fantastisk brød! Nemt at lave og passer smagsmæssigt til næsten alt. Fra den yngste fik den ordet "himmlisch" med på vejen, og det siger ikke så lidt! Højeste karakter herfra :-)
Og det er næsten væk.....så der skal vist laves dej til et mere i aften ;-)

1. februar 2013

Lidt enkelt pink glæde og weekend startup























































Ugen har været lang men god. I morgen er der ingen vækkeur, ingen madpakker, ingen morgenkø, ingen møder....men masser af tid, masser af hygge og masser af små hjemlige gøremål. Præcist sådan kan jeg lide en weekend!

Orkideen har belønnet mig i denne uge med at åbne den første blomst. Jeg fik den til fødselsdag for nogle år siden af en rigtig god veninde og siden da har den ikke blomstret..........derfor glæder jeg mig ekstra over den nu. En af de små glæder i hverdagen.

Rigtig god start på weekenden :-)