31. juli 2013

Svensk vintage

Sverigesturen sluttede med et loppemarked besøg, som jeg aldrig har set lignende! Der var alt lige fra ingenting og til disse flotte keramik skåle og fad fra Gustavsberg. Designet er det af svenskeren Stig Lindberg i tresserne. Det er klassikere som har overlevet og som idag, 50 år senere oplever en ny tidsalder. Jeg syntes at de er utroligt smukke og er vild med designet, både Berså (de grønne blade) og Salix (de røde blade). Så nu står de her.......og en lille samler mani er måske startet ;-)

Sjovt er også at jeg fik loppe-tippet igennem Instagram af kirkesjov. Jeg er stadig overrasket og overvældet over den information der går igennem på den platform.

God aften :-)

28. juli 2013

Marstrand - Åstol


....uhh ja, helt færdig med at vise jer billeder fra den svenske skærgård, er jeg ikke helt endnu, men lover at det nu bliver de sidste. Selvom jeg har mange flere.  En tyve minutters tid med båd fra Marstrand lægger en lille ø med 200 indbyggere - Åstol! Den er virkelig ikke særlig stor og jeg tror at der på ca.  80% er bygget hvide huse. Det giver et herligt billede, både når man nærmer sig ø'en og bestemt også når man befinder sig derude. På vores rundtur rundt om øen, som tager ca. 1/2 time, kom vi i snak med en dame som er flyttet dertil og nu har boet på øen i 15 år. Et par gange om ugen tog hun til fastlandet og arbejdede og resten af tiden kunne kun klare det hjemmefra. Hun sværmede stadig for stedet og fortalte at livet derude kørte i et helt andet gear og tæt forbundet med naturen......lyder det ikke bare som noget vi alle godt kunne trænge lidt til?! I mine ører var det sød musik :-)

25. juli 2013

Marstrand - sommeraften


Nej, jeg er skam slet ikke færdig med Marstrand endnu ;-)
Efter en herlig dag blev vi belønnet med en ligeså herlig aften stemning - så hvad er det lige man forlanger mere.....nåe jow! ... hvergang jeg ser huset ved fyrtårnet kommer der gang i drømmene. Er det ikke bare et herligt sted? Jeg ville elske at bo der og opleve de forskellige årstider....det må være stort!
Rigtig god sommerdag :-)

22. juli 2013

Marstrand - sæl koloni

En af de dage vi var der fik vi arrangeret at kunne tage med en lille båd ud til en sæl koloni. Vi sejlede nok ca. 20 minutter indtil vi pludselig så noget bevæge sig på en af de små øer. Her lå en hel sæl koloni og solede sig :-) Det var et fantastisk syn, jeg elsker at se dyr i deres rigtige element! De var ikke søgende eller nysgerrige og kom vi for tætte på lod de sig glide stille ud i havet. Vi lå nok et kvarter helt stille i båden og betragtede dem indtil vi igen sejlede tilbage til Marstrand.
En rigtig herlig oplevelse :-)

21. juli 2013

Marstrand - svensk idyl

Marstrand, vores lille drømmeø! For at komme til øen skal man med den lille linje-færge som sejler (bliver trukket) ca. hvert 10 min. På øens højeste punkt ligger fæstningen Carlsten, der blev bygget i 1658. Under opførelsen blev fæstningen brugt som fængsel og fangerne blev brugt som arbejdskarft. At blive dømt til "Marstrandsarbejde" blev regnet som den strengeste straf i svensk lov, endda strengere end dødsstraf. En fiskeperiode i 1500 tallet gav øen en del rigdom, hvilket stadig ses i de flotte udsmykkede huse og badshotellet.
Idag er øen en populær sommerby, og en af Sveriges sejlsportsbyer, hvor der årligt arrangeres nationale og internationale mesterskaber.
Når man går rundt i byen føler man sig som i et Astrid Lindgren eventyr, som vi har tabt vores hjerte fuldstændig til :-)
Og nej....jeg er ikke færdig med at vise billeder derfra endnu...... ;-)

God ugestart til dig!

16. juli 2013

Svensk weekend


Sommeren er over os og vi bliver lige nu forkælet med varme og skønne sommeraftener....hvilket også ses og mærkes her på bloggen, da der ikke sker så meget for tiden.
Vi har lige tilbragt en forlænget weekend i Sverige - skønt siger jeg bare!! Som en lille appetizer få I dette billede og jeg lover at komme tilbage med flere i den næste tid.....kunne næsten ikke få fingeren fra udløserknappen, så smuk og fasinerende var naturen!
Billedet her er fra øen Marstrand som ligger lidt nord for Göteborg....et paradis hvor man føler sig sat hundrede år tilbage. Og netop derfor kunne jeg ikke beslutte mig til om jeg skulle vise billedet i farve eller sort/hvidt :-) Den sort/hvide stil passer bedst, men så var det jo svært at se himmlen og det sarte lys i aftensolen........så I får begge billeder!

Dejlig dag .....og jeg vender snart tilbage med mere :-)

10. juli 2013

Züri Fäscht


I weekenden stod byen på den anden ende. Hvert 3. år holdes der den første weekend i juli Zürich-fest, det er en kæmpe fest som går over 3 dage og som bliver besøgt af over 2.5 mio mennesker. Der er boder med alt hvad hjertet begærer af både vådt og tørt, der er scener med livemusik, vandshow på søen og lysshow på kirketårnene. Men highlightet er fyrværkeriet som afholdes både fredag og lørdag aften. Det er ikke kun to af de fem største i Europa, men også et af de smukkeste. Fyrværkeriet varer 1/2 time og bliver ledsaget af musik - fredag var det til rockmusik og lørdag var det den klassiske genre. Det var ret fantastisk og man følte sig i en helt anden verden, omgivet af skøn musik og fasinerende himmelsbilleder.
Som så tit er det svært at gengive virkeligheden på et billede - da jeg ikke have lyst til at slæbe mit store kamera med i menneskemængden, blev billederne kun taget med mit lille kompakt kamera som altid er med.

God torsdag til dig :-)

5. juli 2013

Lidt farvet

... og lidt enkelt.
Idag får I kun et lille farvebillede som jeg har prøvet lidt med, printet ud og stillet på kontoret. Jeg bliver aldrig træt af at lege med alle de variationer der findes :-)

Rigtig god fredag :-)

3. juli 2013

Malene eller Fräulein Müller

For at blive lidt ved kulturforskellene, får I lige en lille anekdote.
Da pigerne var små og vi var på ferie i Danmark snakkede de med deres kusine på samme alder om skolen. Og samtalen lød nogenlunde således:
Ældste pige: hvad hedder din lærerinde?
Kusine: hun hedder Malene!
Ældste pige: og hvad hedder hun til efternavn?
Kusine: det ved jeg ikke?! Hvad hedder din lærerinde?
Ældste pige: hun hedder Fräulein Müller!
Kusine: nå, og hvad hedder hun til fornavn?
Ældste pige: det ved jeg da ikke?!

Vi har grinet meget af den, men det er en typisk forskel!
F.eks siger lærlingene i firmaet ikke du til mig før at jeg siger de godt må. Pigernes venner for den sags skyld heller ikke.Eller hvis man møder en person for første gang og han/hun er ældre end en selv, skal man vente på at den ældste tilbyder den yngre at sige du.

ja, sådan er der jo så meget..... :-)

God dag :-)