30. august 2013

Et kulørt blackout

Kender I det, at man går og tænker over i løbet af dagen hvad man vil skrive et blogindlæg om....og når man så sidder foran computeren, er det hele væk! Sådan har jeg det lige nu ;-) Syntes selv at jeg havde et par fremragende ideer, men de trænger sig altså ikke på lige nu!
Nå, så må jeg jo improvisere ;-).....dejligt at det endelig er fredag og herligt at vi i disse dage oplever en skøn sensommer. Dagene er kolde om morgenen, men solen skinner fra en skyfri himmel og temperaturen stiger til 23° i løbet af dagen. Og så er der noget ved den efterårs luft som jeg godt kan lide, jeg tror at det er solen blandet med en smule kold vind, der vidner om at vi nu skal suge det sidste sommer til os, for snart er det slut.

Det er blevet til lidt mere farveleg, og i går hentede jeg nogle prints som jeg nu har bestilt i både A4 og A3 størrelse, hvoraf et par allerede er på vej til Danmark. Jeg elsker farverne og de holder lidt på sommeren og stemningen.

Nå, jeg skal i dynerne.....før jeg kl. 2.30 skal hente en flok piger fra Openair........i morgen kl. 8.30 bliver jeg nemlig hentet af en veninde og ført ud til en ForsinketFødselsdagsOverraskelsesFormiddag ;-) Jeg er ret spændt på hvad hun har fundet på.

God lørdag....lige om lidt :-)

29. august 2013

Larmende idyl

Billedet her er også fra sidste uges firmatur, jeg syntes at det oser af idyl, ro og duften af træ og natur. Når jeg ser sådan noget kan jeg godt forbavses over at vi jo ikke skal særligt langt hjemmefra før at dette billede er hverdag......det er skønt syntes jeg!
Helt så stille og roligt bliver weekenden her ikke, der bliver nemlig afholdt Zürich Openair ca. 3 km herfra. Det er startet i aften og slutter først søndag ved 21 tiden. Og ja....man kan høre det!
Pigerne har billetter og skal selvfølgelig også afsted. Den yngste har endda meldt sig som hjælper, så det betyder gratis indgang. Og jeg har sagt "ja" til at der må overnatte forskellige veninder her de næste par nætter....... "for mor, jeg kan da ikke sige til dem at de skal tage hjem og sove, når vi nu bor så tæt på"! Tja....måske er jeg lidt klatøjet på arbejdet på mandag....men hellere det og de unge mennesker kommer sikkert hjem :-)

God og rolig fredag til dig ;-)

28. august 2013

Tiden løber..

..og jeg har besluttet ikke at løbe med. Dvs. jeg har besluttet ikke at deltage i Berlin Marathon om 5 uger. Jeg syntes simpelthen ikke at jeg har kilometer nok i benene og det skulle jo nødig være en pine hele løbet igennem. Træningen er ikke gået som jeg forventede, så det var hovedet der besluttede og ikke hjertet. Så hvis du kender nogen som ville have interesse i et startnummer eller to, så send mig endelig en mail :-)

Billedet er fra en firmaudflugt vi var på i fredags. I det område vi var i er det typisk at husenes facader er dækket af små træstykker der er placeret som lameller. Træet er ikke særligt behandlet og får relativt hurtigt et gråligt skær, men det ser levende og naturligt ud. Typisk er også de imponerende blomster i vinduerne, for det meste er det pelargonier i samme farve. Fint og naturligt!
Dejlig dag til dig derude :-)

22. august 2013

På toppen

I de senere år er det næsten blevet en tradition at tage i bjergene og vandre på denne dag. Nogen gange har det været en lille nem tur med en veninde,  hvor vi også har haft tid til at hygge med en kaffe i en bjergrestaurant. En anden gang var jeg afsted alene, nød roen, mine egne tanker, naturen og den pragtfulde udsigt. Sidste år var det noget specielt, så manden og jeg havde planlagt at ville lidt højere - helt nøjagtig op i 4164 m højde. Vi tog til sydschweiz hvor vi  med en bjergfører havde aftalt at bestige Breithorn. Den ligger smukt ret tæt på vores verdensberømte chokoladebjerg, Matterhorn. Da man skal gå over en gletscher er det nødvendigt med både pigsko og at være bundet til hinanden. Turen i sig selv er ikke svær, det er mere højden som plager en, selvom vi var heldige og ikke mærkede nogen tegn på højdesyge overhovedet. Men det ved man aldrig på forhånd!
Jeg behøver vist ikke at nævne at jeg elsker bjergene, naturen og det at være ét med den :-)

Idag er jeg nødt til at arbejde, men vil i aften nyde min fødselsdag derhjemme i familiens skød.

Rigtig dejlig dag til dig :-)



19. august 2013

En varm sommerdag

Idag for 20 år siden var det en rigtig varm sommerdag, og det var dagen hvor den ældste datter kom til verden. Og det er også altid sådan en dag hvor man lader tankerne glide tilbage til alle barneårene, både til tiderne hvor man var ved at briste af stolthed, men også tiderne med bekymringer og søvnløse nætter. Alt det er nu samlet i hendes rygsæk og hun er klar til det voksne liv.
Med stolthed ser jeg en ung kvinde som er godt på vej, har egne meninger, er livsglad og med hjertet på rette sted.....en rigtig god fornemmelse faktisk!


14. august 2013

Plads til det hele

Nu skal det jo ikke være fjer og drømme det hele, og jeg er sikker på at I savner et lille blomsterbillede ;-) Dahliaerne står fint lige nu, og de virker så faste og stærke. Der er slet ikke noget sart og fint over dem, måske også fordi de ikke er en af de tidligste blomster på sommeren.
Det er en træt onsdag! Der er travlt på arbejdet og herhjemme finder man jo også altid på noget....så jeg er flad for idag.........og ønsker dig en rigtig dejlig torsdag i morgen :-)

13. august 2013

Med en lille fjer på

Armene er endnu ikke helt nede og janteloven trykker stadig. Men det kribler i fingrene for at trykke mere, prøve nye farver, lege med nye teknikker og materialer. Desværre har jeg i min eufori ikke vasket serigrafirammen ordentlig af, så der skal bestilles en ny - begynderfejl og lærepenge er jo også en del af det! Men såååå skal jeg i gang....glæder mig vildt!
Som du kan se lever vi nu hverdagen med en lille fjer på - heller ikke dårligt skulle jeg hilse og sige ;-)
Overvejer at lave en lille "biks" her i sammenhæng med siden, hvis jeg ellers kan få overbevist mig selv. Indtil da ligger der lidt på Instagram @nola_antrazit

Dejlig tirsdag til dig....helst uden en lille fjer på ;-)

10. august 2013

En fantastisk dag

På ferien oplevede jeg en helt fantastisk dag.....ja, faktisk en af de dage som jeg stadig har svært ved at forstå og indordne.
Som nogle af jer ved, har jeg også en profil på Instagram og deler billeder med mange af jer. Det i sig selv er herligt! Men at det kunne føre til så fantastiske bekendskaber, havde jeg i min vildeste fantasi ikke drømt om da jeg for kun ca. 5 mdr siden lavede en profil.
Jeg har blandt andet fulgt Camilla fra @myminmy der også har en blog med samme navn myminmy  Tit har jeg beundret hendes serigrafi tryk og måtte på et tidspunkt bare også eje et selv. Så da hun helt spontant på IG tilbød at vise mig teknikken, var jeg fyr og flamme. I forvejen sendte jeg hende 2 sort/hvide grafiske billeder som jeg havde lavet og kunne forestille mig at trykke. Hun fik lavet rammerne, som lå klar da jeg kom hjem til hende i mandags. Nu er det jo altid meget spændende når man har en forestilling om en person og se om den holder i virkeligheden ;-) Men det gjorde den til 150 %!! Vi havde en helt fantastisk dag hjemme i hendes kreaværksted. Hun forklarede, gav tips, vi snakkede, hyggede, prøvede teknikker og fik trykt en del. Jeg blev ret bidt af trykkeriet og prøvede på nogle forskellige materialer. Det er fantastisk hvordan man kan sætte farver sammen og skabe et nyt billede bare ved at dreje lidt på rammen eller lave afstanden størrer. Jeg kunne have været blevet ved i timevis...hvilket det i den sidste ende også endte med ;-)
Kort før jeg var på vej ud af døren meldte Laura fra Smukt Brugt butikken sig..... om jeg måske havde interesse i at sælge mine tryk!! Det var for vildt! Vi tog hen og mødte hende......og hun overtog dem alle. Så der er de altså nu til salg!
Det var en fuldstændig overvældende dag..... der startede med et lille kursus og endte med at sælge hele oplaget.....hvor vildt og drømmeagtigt er det lige?! Jeg er slet ikke færdig med at fordøje .....og da slet ikke færdig med at trykke :-)
En af disse dage som man ikke kan forstå sker for en selv, især ikke når man som jeg er vokset op hånd i hånd med janteloven!

Og så har myminmy forøvrigt den herligste familie....især den yngste er en charmetrold som smelter hjerter på et sekund ;-)


En dejlig søndag til dig ....jeg skal vist lege med tryk ;-)

9. august 2013

Endnu en ...

...ferie gik til ende. Turen gik endnu engang til Danmark/Sverige, men denne gang var den krydret godt op med praktiske ting. Der blev plads til et par møder, en barnedåb, en fødselsdagsfest, et besøg i Boxland ved Carlsberg og ikke mindst et helt spontant kursus....nej slet ikke mindst! Men det fortæller jeg om i morgen :-)
Jeg er vild med Øresundsområdet og meget fasineret over hvor to lande kan forbindes og klæde hinanden så godt. Ihverttilfælde ser det sådan ud set udefra.

Nu er kufferterne tømte, tøjet vasket og kufferterne pakket igen....ihverttilfælde for nogen af os! Pigerne tager i morgen tidlig med en flok venner på ferie....til Kroatien....i bil!! Og spørg så lige hvem der kommer til at lide herhjemme hele ugen.... et moderhjerte  er ikke altid nemt at berolige!

God start på weekenden :-)

1. august 2013

Happy Bärsday Schwiiz

Idag, d. 1. august er det den schweiziske nationaldag. Det er en helligdag og den bliver fejret på forskellige måder. I næsten hver by holdes der en lille fest, hvor indbyggerne samles og der bliver holdt en talt, for det meste af en politiker. Der spises, hygges og drikkes kaffe. Mange fejrer også derhjemme og det er dagen hvor man samler familie eller venner. En rigtig schweizer hænger laterner op med schweizer flag på, stiller flag i blomsterkummerne og pynter ellers op med andre rød/hvide tilbehør.
Myten siger at staten Schweiz blev grundlagt d. 1. august 1291 på en bakketop der hedder Rüti.
Og da vi starter vores ferie idag, har vi ikke gjordt de store forberedelser, andet end lige at snige disse herlige æg ind......for en smule schweizere føler vi os jo :-)

Rigtig god august start til jer :-)