29. november 2013

Skynd dig post

Tidligere blev der i december klippet og klistret, men det gør der ikke så meget mere siden pigerne er blevet store. Men en kreativ ting er blevet tradition, og det er at jeg laver en julekalender til min mor. Det har jeg gjort nu i 18 år! Da afstanden jo er stor og det for hende har været svært at følge med i pigernes udvikling i forhold til hendes andre børnebørn, startede det med at jeg lavede en kalender med billeder fra året der gik. Efterhånden har der så sneget sig flere og flere billeder ind af os voksne også, da børnene ikke lader sig fotografere hele tiden mere og da slet ikke i alle situationer ;-) Men det er en herlig tradition som hun glæder sig meget over hvert år....endda så meget at hun nogen gange faktisk snyder og åbner en kuvert før tiden ;-) Så sig ikke at det kun er børn der elsker julekalendre! Og traditionen tro blev den lavet i sidste øjeblik og først sendt i onsdags......så kære post....skynd dig!!!!

Herlig fredag til dig :-)

27. november 2013

"Lucy"

Traditioner hører især julen til, og jeg elsker dem! Hvert år er det for mig et højdepunkt når julebelysningen på Bahnhofstrasse bliver tændt. Den har endda et navn; "Lucy in the Sky with Diamonds", til daglig bare kaldt "Lucy" :-) Den består af 11'500 små lysende LED krystaller og bliver tændt om morgenen og efter kl. 16 om aftenen - og det er en drøm at gå nedenunder og føle at det regner med stjerner. I hele december lægger jeg min vej forbi så tit som muligt.
Tidligere så julebelysningen også sådan ud, bare med de gammeldags almindelige pærer. Så besluttede man at det var på tide at få lidt fornyelse og fik 2 kendte lysdesignere til at lave et nyt og moderne. Det bestod i lange LED rør som skiftede lysstærke i bølger vi taler slet ikke om hvad det kostede.....og som der ofte sker i eventyr....så var hele Zürichs befolkning så skuffede og utilfredse med denne nye belysning som var alt for moderne til at være hyggelig, at byen for 2 år siden besluttede at ændre hele konceptet igen....så nu lever vi alle lykkeligt til vores dages ende med "Lucy"! :-)

25. november 2013

Adventskalender - 1. advent


Så er julen skudt ind her på bloggen! Dejligt!
Da min søde serigrafi-, krea- og ideveninde Camilla fra bloggen My:minmy for nogen tid foreslog at vi kunne lave en fælles adventskalender på vores blogge, var jeg straks med på ideen. Juletiden skal også, eller især, bruges til at forkæle hinanden i. Og det er det vi gerne vil gøre i de følgende 4 adventssøndage :-)
Ideen er at vi hver sætter 2 advents-giveaway's igang. Den første starter her hos mig og bliver udtrukket den 1. advent. Derefter starter der en hos Camilla som bliver udtrukket hos hende 2. advent osv..... håber I vil være med på ideen...for enhver kan da bruge lidt forkælelse.

Så, let's go!!
1. advents giveaway er et af mine plexiglas hængelys.
Reglerne er meget simple, du skal såmænd bare lægge en kommentar og straks er du med!
... og selvfølgelig huske at efterlade din emailadresse.

Held og lykke og rigtig god start på julemåneden!

23. november 2013

Blickfang Zürich

I denne weekenden er der Blickfang i Zürich. Det er en international designermesse for møbler, mode og smykker. For det meste er det unge upcomming designere, produktudviklere eller kunstnere. Det er altid spændende, for man får et indblik i hvad der rører sig for tiden og da designerne for det meste selv står i deres stand, er der mulighed for at høre og spørge om materialer, tilblivelsen og ideen bag deres produkt. Blickfang messen i Zürich er blevet holdt i 15 år og der er denne gang 220 udstillere fordelt på 3 etager!
Jeg tog derind igår efter arbejde, da weekenderne plejer at være fuldt proppet med mennesker. En skøn messe, med alt lige fra briller, dyre smykker, billige smykker, lampeskærme, ski, en del flot designertøj, keramik, sko, møbler af forskellig art, tæpper, højtalere og ure. Ja, simpelthen noget for enhver smag. Og frem for alt, ting som ikke de fleste har.....eller ihverttilfælde ikke endnu! I får lige et lille indblik i hvad der altsammen var, men hvis du har lyst til at se lidt nærmere på udstillerne, så kig herind. Til venstre under Aussteller finder du en liste.

Jeg købte et par småting, som jeg sikkert viser her på et senere tidspunkt :-)

21. november 2013

Vintersøvn



Jeg er aldrig den første, faktisk er jeg for det meste den allersidste som får haven gjort vinterklar. Og skal jeg være helt ærlig, så er det noget jeg ikke bryder mig særligt meget om.

Der er noget trist og kedeligt ved at klippe ned og rydde de blomster væk som man har plantet, vandet og gødet hele sommeren. Man har nydt deres skønhed, spændt ventet på knopper og udsprungne blomster. Og så bliver det efterår og tiden løber ud....

I går kunne jeg ikke trække det længere og fik endelig gjort vores lille have vinterklar....og heldigvis, for her til aften kom den første sne :-)

19. november 2013

Et snefnug


Når jeg nu har lært at trykke serigrafi og er fuldstændig betaget af det, ligger det jo lige for at julekortene i år også bliver selvtrykte. Så jeg lavede et nyt motiv...et snefnug, en iskrystal eller en stjerne?!...og fik det belyst på en ramme. Det allerførste tryk med et nyt motiv er altid meeeeget spændende! Men jeg er godt tilfreds og glæder mig til at skulle lave familiens julekort i år - et unikat til hver.
Og så blev der lige til en lille før-julegave til veninden, i form af en mulepose :-)
God uge derude!

14. november 2013

Et minde


Grønland har siden min barndom og skoletid fascineret mig. Ønsket om at besøge dette land og se om mine forestillinger holdt, blev med årene ikke just mindre, og for 1 1/2 år siden havde vi muligheden for at komme derop en uge. Det var en uge med kulde, sne og tåge ..... men helt fantastisk i kultur, indtryk og bare følelsen af endelig at være der.
Da jeg for et stykke tid siden flyttede kontor og skulle have lidt nyt til væggene, fik jeg hurtigt overtalt min kollega til at vi skulle bestille et billede jeg tog i Ilulissat. Vi har fået det forstørret op i størrelse 120 x 50 cm og lagt bag plexiglas, og siden i eftermiddags hænger det flot på væggen!
Jeg syntes at det passer godt til mit arbejde. Det er farverne på husene som dominerer, og det er lige meget om det er sommer eller vinter, for med den sparsomme vegetation de har deroppe, siger grønlænderne; de farvede huse er vores blomster.
Så nu kan jeg nyde og drømme hver dag på arbejdet :-)

Rigtig god weekend :-)

13. november 2013

Lige før det vender

Vi har i år haft et langt og smukt efterår. Dejlige varme dage i gyldent lys. I den sidste uges tid er det pludselig blevet koldere, om natten går det næsten ned til frysepunktet. Sneen i bjergene er faldet og skisæsonen er mange steder i gang.
Det er  en tid hvor vi rykker tættere sammen, planlægger og hygger indendøre. Følelsesmæssigt bliver mange ting mere intensive, meget er ikke en selvfølge men værdsættes højt. Jo ældre jeg bliver, jo mere bevist oplever jeg årstidernes skift. Vi forbereder os ihverttilfælde langsomt på vinterens komme :-)

12. november 2013

Dream

........ bare lige kort for at ønske dig en herlig dag :-)

10. november 2013

Den heldige ....

vinder af min giveaway er Annemette som har denne herlige blog. Hjertelig tillykke :-)

Tusinde tak til alle jer som legede med og ikke mindst for alle jeres dejlige kommentarer, de varmer meget.

Rigtig god ugestart :-)

7. november 2013

En lille belønning

Bilen har været på værksted de sidste par dage og jeg skulle hente den idag efter arbejdet. Det var jeg lidt træt af, for det er en køretur på 40 km og alt efter hvordan trafikken glider og om der er kø, kan det godt trække ud. Men på hjemvejen fik jeg sandelig belønningen! Der blev serveret den skønneste solnedgang og alperne stod flot i silhuet. Sjældent har jeg set himlen brænde så dybt og rødt - ihverttilfælde var jeg pludselig hjemme og en lille naturoplevelse rigere.

Dejlig aften og en god fredag i morgen :-)

4. november 2013

Biometrisk billede

Engang i foråret var jeg på en fotoudstilling hvor dette billede var udstillet. Det var hængt op i kæmpe format og på afstand så man kun lyse prikker på en sort baggrund, først da man kom nærmere gik det op for betragteren at de lyse prikker faktisk var ansigter. Jeg kom i snak med kunstneren, som fortalte at han har gjordt det til sit livsprojekt at fotografere og samle ansigter. At se det individuelle i dem og dog samle dem til en enhed i det store billede. Jeg var ret fascineret af både ide og omsætning og ville gerne hjælpe ham med samlingen. Så han var herhjemme og fotografere os og nu er vi blevet en del af kunstværket "biometrisch". Hvis du leder efter os, får du lige dette lille tip....vi er hverken en af dem der har knurrehår eller en stor våd sort snude ;-)
Du kan se hele billedet af kunstneren Bolli her.

Rigtig god tirsdag :-)

3. november 2013

Maki, Nigiri, Temaki og Chirashi

er ikke mindre end navnene på de Sushi de fleste af os kender bedst. At jeg så aldrig kan huske dem og slet ikke hvad der er hvad, er noget helt andet ;-)
Ældste pigen og jeg var på Sushi kursus igår aftes, da vi i alt for lang tid kun har lavet Maki herhjemme (det er de små med grønne tangblade viklet udenom), og nu gerne ville kunne trickene til at rulle de andre. Det var 4 intensive timer med en japansk lærerinde der fortalte både om bordmanerer, om en sushikoks uddannelse, om hvordan laks og tun skæres perfekt og med hvilken kniv. Vi fik også en opskrift på hvordan man selv kan lave indlagt ingefær, det var noget kraftigere i smagen end dem man køber færdige, men også mere naturlig, så den skal prøves i næste uge. Og aftenen sluttede selvfølgelig med at vi spiste os mere end mætte i alle lækkerierne. En herlig aften :-)