10. januar 2014

Langsom start

Den første uge er gået stille og roligt, en herlig måde at starte op på. Firmaet holder lukket indtil på mandag, men jeg er langsomt startet, da jeg hellere vil nyde godt at nogle feriedage senere. Samtidig nyder jeg at vi kun er få på kontoret, at telefonen er stille og der tikker meget få mails ind.
Idag forkæler jeg mig med en halv fridag. Det er nemlig idag at den store årlige fotoudstilling Photo14 starter og jeg vil nyde at have tid til at gå igennem den, lade mig inspirere og glædes over fotokunsten. Det skal så lige siges at lørdag og søndag er så godt besøgte at det knapt er til at se billederne.
Ældstepigen er startet godt i Dublin :-) Hun er vild med det, nyder den nye kultur, de nye bekendtskaber og det at være helt på egne ben. På skolen tager de hånd om dem og det lyder til at lærerne gør sig umage for at enhver finder det rigtige level. Og er børnene glade og tilfredse....ja, så er vi forældre det en lang del af vejen også :-D
Jeg går også og tænker over hvad 2014 mon ellers bringer, hvilke projekter jeg helst vil følge og hvad der kunne komme til af nye ting. Samarbejdet med Markantshop er jeg vildt glad for og dybt taknemmelig, det er fantastisk at følge udviklingen af den lille lækre butik, og jeg er sikker på at de har et stort år foran sig. Og at SmuktBrugt i det gamle år gav mig chancen og start-støddet sidder stadig varmt i mig! Der er her for det nye år også plantet et lille kim til et fælles projekt med My:minmy ....så ja, der er rigtig meget der tyder på et spændende år!

Og hov, nu skal jeg da ikke helt glemme billederne! På vej hjem fra skiferien slog vi et smut forbi Geneve for at besøge nogle venner. Vejret var fantastisk og næsten vindstille, så en lang gåtur ved søen var oplagt. Heldigvis var der gang i springvandet, som jo efterhånden er et af Geneve's vartegn. På det øverste billede, ses Mont Blanc lige til venstre for springvandet. Det er europas højeste bjerg og min store hemmelige kærlighed som jeg slet ikke er færdig med endnu ;-)

Skøn fredag derude :-)

12 kommentarer:

  1. Vidunderlige billeder, fantastisk lys, lige det vi trænger til her i DK, suger til mig, og ser frem til vi måske får lidt af dette hertil. DMI ændre mening time for time.
    Dejligt ældstepigen har det godt/trives. Så har forældrene det godt.
    2014 er kun lige begyndt, og alt det året kan byde på glæder jeg mig til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg syntes godt man kan mærke at lyset er på vej tilbage nu, og det er dejligt. Her lovede de også kulde og sne i denne uge, men det ser nu ikke ud til at det bliver til noget alligevel.
      Ja, lad tage godt og fulde af forventninger imod det nye år :-)
      God dag til dig Karin :-)

      Slet
  2. Simpelthen bare wauw ...

    Ja, det er spændende, hvad 2014 gemmer i sine folder og at finde vejen til det i sig selv.

    Jeg ønsker dig et frydefuldt og kreativt 2014.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak skal du ha'! Og der skrev du præcis det rigtige... "at finde vejen til det i sig selv"....det i sig selv må være det første mål :-)
      Alt det bedste til dig i det nye år!

      Slet
  3. Smukke smukke billeder - vi kunne godt bruge lidt sol her i DK ...
    det lyder til at blive et spændende år du får :)
    god weekend herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Solen gør virkelig en forskel, selvom vi ikke altid vil være ved det ;-) Håber din weekend også har været som du kan lide den bedst :-)

      Slet
  4. Det lyder som den perfekte måde at starte op på :) - oftest bliver folk smidt lige tilbage i det hektiske liv og to dage senere trænger de til ferie igen ;0)).
    Det lyder til at blive et spændende og kreativt år for dig - jeg glæder mig over at have fundet dig igen(læste med for længe siden, men så glemte jeg hvad du hed ;0/ ) .
    Dejligt datteren trives med det nye liv :) - det betyder så meget .... især for forældrene.
    Smukke dejlige billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du er med igen ;-) Ja, jeg syntes virkelig at ferien har bragt den tiltrængte ro med sig, så det er skønt at starte igen!
      Oh ja, de børn sidder i os hele tiden og det er jo også dejligt, men kan belaste mægtigt hvis noget ikke går som det skal.....eller som vi syntes det burde ;-)
      God mandag til dig :-)

      Slet
  5. Geneve er vist fantastisk. Min morfar er født i Geneve. Hans navn var Karl Marx, efter den rigtige Karl Marx, mine oldeforældre var vist meget fan af ham der.. KM. (c: Fantastiske billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Geneve er en meget smuk by, især i den gamle bydel kan man se at det tidligere også var en velhavende by. Mange af de gamle huse er ret imponerende. Og så ligger det jo smukt med udsigt til alperne, både de schweiziske og de franske, for ikke at glemme søen! Efter sigende skulle det være en "mærkelig" by at leve i. Den er meget multikulturel og mange er bare på gennemrejse da de arbejder for et stykke tid hos de store firmaer (CERN / Pharma / UNESCO), og derfor ikke deltager i det daglige liv på samme måde som hvis var fast bosat.
      Wauh, sikke et navn at bære! Det må sikkert have præget ham noget :-)

      Slet
  6. Sikke nogle dejlige billeder, Nola - her har vi haft 1½ måned med regn og gråvejr, så lys er en mangelvare :-) Rigtig god ny uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er næsten ikke til at holde ud hvis sol og lys er mangelvare, håber da snart at I får ihverttilfælde sol....lyset må der nok ventes lidt på endnu :-)
      Også en super uge til dig :-)

      Slet

Har du tid og lyst, så efterlad en kommentar. Det kan være om alt eller ingenting..... glæder mig bare til at høre fra dig. Hjertelig tak!