9. april 2014

Jeg ved det godt selv ..

... at der er gået alt for lang tid siden jeg har vist mig her på bloggen!
Ugerne har været fyldt godt op, både med pligt og fornøjelse, og jeg mærkede at blog prioriteten sakkede bagud og pludselig er det som om man mister grebet helt og tanken "hvem interesserer det egentlig?" sniger sig lynhurtigt ind. Og så har bloggen fået en kæmpe konkurrent som både er hurtig og altid lige ved hånden - Instagram! Det er et fasinerende medie hvor billeder taler for sig. Det er også på IG at jeg sådan rigtig fik kontakt med Camilla myminmy , hun blev min serigrafi-læremester og inviede mig i trykkekunsten i hendes lille lækre værksted på A'mar. Og i weekenden er det nu hende der kommer herned til mig, den står på hygge og krea hele weekenden og jeg glæder mig vildt meget.

En lille update: i mellemtiden er ældstepigen flyttet hjemmefra, lidt underligt og et stort skridt for os begge. Jeg har været heldig at mine tryk fra på lørdag bliver solgt i en kunst og designbutik hernede. Hvad fotoprint angår har jeg eksperimenteret videre og det er jeg slet ikke færdig med...
I weekenden var vi en tur i Nice, og det er de billeder I får et par stykker af her. Skøn, solrig, blå og romantisk som altid.....og kun en 50 minutters flyvetur hjemmefra :-)

16 kommentarer:

  1. Søde Nola....selvom jeg ikke er på IG kender jeg tankerne ALT for godt; de som sniger sig ind, hvis man ikke lige har haft tiden...hvad skal jeg overhovedet skrive om, interesserer det overhovedet nogen osv. Jeg holder utrolig meget af din blog; dine billeder og ord. Og jeg hænger på - osse selvom bloggen "konkurrerer" med et andet medie og indlæggene måske bliver lidt færre. Jeg synes stadig det er vigtigt at det er lysten som (allermest driver værket :-)

    Nice ser FANTASTISK ud. Har aldrig været der. Jonhhy og jeg planlægger forårs kæreste tur - måske man skulle kigge nærmere på Nice (selvom VI naturligvis har længere end I. Håber du må få en super kreaweekend med Myminmy (måske hvis vi er heldige får vi billeder at se?!

    Pheeww...ældsten der flytter hjemmefra (jeg forbereder mig på næste år) Måske det er en lille fordel at hver af drenegen har været på efterskole to år; vi har smagt lidt på dét at de ikke er her. Omvendt så vidste vi jo at det var midlertidigt - dét er en udflytning ikke jo :-) Selvfølgelig vil det kræve tilvænning, men som alt andet; hvis vi kan se det går godt og de trives er det SÅ meget nemmere!! Kærlig hilsen til dig Nola - AM

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din mega søde kommentar Anne-Mette. ja, det er sjældent at nå alt det man gerne vil...dejligt at du bliver selvom jeg ikke er så stabil ;-)

      Rigtig god for-påske til dig :-)

      Slet
  2. Smukke smukke billeder,som altid;)
    Jeg bliver altid lige så glad når jeg ser et indlæg fra dig, selvom IG er rigtig godt og meget nemmere end bloggen så er der flere ord som også er godt engang imellem:)
    Godt at høre at i havde en god tur i varmen.
    Uha,det STORT når de begynder at flytte hjemfra ;)
    Jeg glæder mig til at høre mere fra den spændende weekend du har i vente.

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak skal du have! Jeg er mere til billeder end til ord, og jeg syntes tit at det tager for lang tid at lave et blog indlæg, men måske jeg bare skal lave en anden taktik ;-)
      En lidt underlig fornemmelse lige at skulle vænne sig til at der er en mindre herhjemme.

      kram til dig

      Slet
  3. Skønt at lukke op og finde ud af du har skrevet :-) Vil du fortælle noget mere om Nice? Jeg skal på konference dernede i maj. Har en eftermiddag til at opleve byen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og sikken en skøn kommentar!! Tak Lene :-)
      Det lyder herligt at du skal til Nice. Hvis du kun har en eftermiddag til rådighed vil jeg anbefale at tage en tur med bussen "Hop on Hop off", hvor du i løbet af 1 1/2 time ser det som man SKAL se. Og derefter nyde en god kop kaffe på en cafe et eller andet sted på Promenade des Anglais :-)

      Slet
  4. Dejligt du er tilbage her Nola!!! Jeg elsker også instagram, men blogs kan jo så meget mere (andet?). Tillykke med din datters vej ud i verden, -og ikke mindst dine tryks ditto :-) Store skridt!
    Ha' en skøn weekend med søde Camilla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Mette!! Blogs kan så meget andet....men tiden er nogengange knap...eller der dropper andre interessante ting ind ;-)
      Vi havde en helt fantastisk weekend!

      Slet
  5. Både blog og IG er en god og spændende måde at lære nye mennesker at kende. Tror ikke det sker hele tiden, men ind imellem finder mennesker hinanden :) - så dejligt.
    Rigtig dejlig kreaweekend til jer to :)
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du ret i, det er en berigelse når det sker og så er det med at nyde alt det man kan :-)

      Slet
  6. Velkommen tilbage :-) Skønne billeder og det lyder da spændende med weekenden og helt utroligt hvad bloggen og IG kan fører med sig af bekendtskaber...!

    Vores tvillinger og vi nyder virkelig livet, efter de er flyttet hjemmefra - så pøj pøj med det... Rigtig dejlig weekend - kram fra OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak! Blog og IG har åbnet en hel ny verden, en spændende verden...men også en verden som røver tid hvis man ikke passer på.
      Rigtig god før-påske til dig.

      kram herfra

      Slet
  7. Vi er mange der har brug for tiden vi benytter til at blogge, der er altid lige noget der kalder. Hvis vi så er en af dem der gerne vil det hele, bliver der stunder hvor noget må vente. IG er nem og hurtig, små korte notes, med et glimt fra det der lige sker. Bloggen er langt mere.
    Hvor lyder det bare hyggeligt med sådan en weekend. Har allerede set lidt krea på IG :-)
    Dine billeder fra Nice, både her og på IG har vækket nogle gamle minder, var der selv i 1983, min sidste Interrail tur hvor lidt dyrere steder blev besøgt, blandt andet Nice. Dejligt område.
    Hverdagen ændres stille og roligt når børnene flytter hjemmefra. Pludselig er det nye liv blevet en rytme, og kommer de måske hjem et par mdr. så er dørene selvfølgelig åbne, men bliver aldrig det samme, og hurtigt vil begge parter, gerne have det er overstået. Lyder underligt, men har prøvet det, og har hørt jeg ikke er den eneste der tænker sådan, for ja, følte virkelig jeg var en underlig mor.
    Ønsker dig en vidunderlig påske. Måske bliver der tid til lidt mere skriv, måske er det kun på IG. vi "ses".

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vil jo nok for meget :-) og må prioritere!
      Nice er skønt, det er en by som er lige tilpas stor og lille, sjovt at du har været der på Interrail.
      Det kan jeg rigtig godt forstå, for vores børn er blevet voksne og vil også gerne behandles sådan. Jeg går stille og roligt og tilpasser mig det nye liv, hvilket jeg nyder rigtig meget :-)
      Også en skøn påske til dig :-)

      Slet
  8. Livet skal leves, og det betyder indimellem, at ens blog ligger stille og venter, sådan er det også hos mig. Og det er helt i orden, synes jeg. Vi skal jo være tilstede, dér hvor vi er og skal være, som jeg ser det.Tak for dine altid fantastiske fotos.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal det nemlig! En blog har tid at vente, hvorimod andre ting i livet ikke har det :-)
      Dejligt at du følger med :-)

      Slet

Har du tid og lyst, så efterlad en kommentar. Det kan være om alt eller ingenting..... glæder mig bare til at høre fra dig. Hjertelig tak!