26. april 2014

Tulipan på papiret


Jeg er vel lidt nysgerrig! Når jeg har fået taget et billede som jeg selv syntes er godt, kribler det i fingrene for at bearbejde det og se hvilke muligheder der skjuler sig i det. Og sådan var det også med billedet af den forfaldne tulipan jeg tog for et stykke tid siden. Først blev den bearbejdet i Photoshop, farverne blev fjernet og jeg lavede nogle meget stoflige prints i forskellige farver. Jeg er lidt vild med fotoprint for tiden, de indeholder uanede muligheder og jeg tror at det er det nye sort!
Men alligevel brændte det også for at se om motivet også kunne bruges som serigrafi tryk, så jeg fik lavet en ramme. Desværre gik der for mange detaljer tabt, så umiddelbart var det svært at erkende motivet tydeligt. Så en ide om at blande print og tryk blev omsat, og der er nu kommet et rimeligt præsentabelt billede ud af det :-) Jeg prøvede også med blåt og pink, hvilket ikke blev mindre godt. Så et nyt motiv er født :-)

18. april 2014

God påske

Vores påskeferie er først startet idag, her er skærtorsdag nemlig ikke en helligdag. Og det samme er regnen, det har nemlig silet ned hele dagen og de lover nøjagtig det samme vejr igen i morgen! Men så hygger vi jo bare indenfor :-)
I formiddags farvede vi et par æg til frokosten. Det er ganske nemt og vældig hyggeligt, og en metode som bliver brugt meget.
- Man koger nogle æg så de er hårdkogte, jeg plejer at give dem 8 minutter for at være sikker. Derefter lægger man lidt blade eller græs fra haven på ægget og trækker en netstrømpe over og binder den godt fast i begge ender. Jo tættere man kan få den til at sidde jo bedre bliver resultatet. Derefter lægge man dem i et farvebad, jeg har brugt naturfarver. Jeg ville gerne have haft dem helt mørkegrønne, men måske jeg skulle have haft lidt mere tålmodighed til at lade dem ligge i badet! ;-)
De mørkeviolette æg var nogen jeg spottede på markedet, vildt smukke farver.

Rigtig god påske!

P.S. og husk at sengetøjskonkurrencen stadig kører.... så stem endelig hvis du ikke allerede har gjort det klick her

15. april 2014

HELDIG ... og behov for hjælp!

Der skete også noget andet meget spændende i weekenden!........... natten før vi tog til Nice sad jeg og lavede forslag færdig til JYSK designkonkurrence, som bestod i at designe et sæt sengetøj. Jeg indsendte i alt 6 forslag og tænkte ikke meget mere over det da jeg kunne se at der var en masse andre flotte forslag som allerede deltog...i alt faktisk over 1200! En jury har nu udvalgt 9 designs som enhver med en Facebook profil kan stemme på. Det design med de fleste stemmer vil blive sat i produktion og sælges i JYSK butikkerne. Og JA!!!! ... jeg er så vanvittig heldig at have hele to designs med i slutrunden!! Er det ikke bare for vildt!
Nu er det så at jeg behøver gevaldigt hjælp til at nå min drøm - så jeg beder jer inderligt om at hjælpe ved at klikke jer ind og afgive jeres stemme på det harlekin farvede forslag:

http://bit.ly/1hv5fCN 

Tusinde tak på forhånd! 
Og skulle I sidde ved påskefrokosten og få lyst til at motivere en masse andre til at stemme med, ville det være helt fantastisk fedt!!! 

Jeg ser det ikke kun som et skulderklap til mig, men også et fantastisk bevis på hvad blog- og Instagram verdenen kan udrette og sætte gang i sammen...og måske endda i fællesskab nå et mål!

Så for tiden går jeg rundt med krydsede fingre....lidt besværligt.....men det hele værd! :-D

Det skal lige nævnes at der trækkes lod om 5 gavekort på 1000 kr blandt dem som stemmer ;-)

14. april 2014

Altmuligweekend :-)

Det blev en fantastisk weekend! Kender I det, man går og krydser fingre for at vejret bliver godt, så det er muligt at vise byen fra sin absolut bedste side. Og sådan blev det!
Camilla My:minmy landede om morgenen, så vi havde en hel fredag hvor der blev gået tur i Zürich, kigget på butikker, beundret gamle bydele, drukket kaffe på en fortovscafé i 21° varme, snust i kreabutikker, samlet ideer, snakket, grinet og hygget i stor stil. Og det bedste af det hele var at vi vidste at vi havde hele weekenden og kunne samle op på tingene igen.
Om aftenen foldede vi origami diamanter og Camilla tryllede denne skønne påskehare familie frem, som nu står på mit køkkenbord og minder mig om en herlig weekend! Hvis du selv vil prøve dig frem, finder du en DIY på hendes blog.

9. april 2014

Jeg ved det godt selv ..

... at der er gået alt for lang tid siden jeg har vist mig her på bloggen!
Ugerne har været fyldt godt op, både med pligt og fornøjelse, og jeg mærkede at blog prioriteten sakkede bagud og pludselig er det som om man mister grebet helt og tanken "hvem interesserer det egentlig?" sniger sig lynhurtigt ind. Og så har bloggen fået en kæmpe konkurrent som både er hurtig og altid lige ved hånden - Instagram! Det er et fasinerende medie hvor billeder taler for sig. Det er også på IG at jeg sådan rigtig fik kontakt med Camilla myminmy , hun blev min serigrafi-læremester og inviede mig i trykkekunsten i hendes lille lækre værksted på A'mar. Og i weekenden er det nu hende der kommer herned til mig, den står på hygge og krea hele weekenden og jeg glæder mig vildt meget.

En lille update: i mellemtiden er ældstepigen flyttet hjemmefra, lidt underligt og et stort skridt for os begge. Jeg har været heldig at mine tryk fra på lørdag bliver solgt i en kunst og designbutik hernede. Hvad fotoprint angår har jeg eksperimenteret videre og det er jeg slet ikke færdig med...
I weekenden var vi en tur i Nice, og det er de billeder I får et par stykker af her. Skøn, solrig, blå og romantisk som altid.....og kun en 50 minutters flyvetur hjemmefra :-)