26. juli 2014

My room

Jeg nyder det! Her i mit helt eget rum! Det er vildt luksus og timerne herinde værdsættes højt.
Som jeg planlagde fik jeg for et stykke tid taget mig sammen og fik det hele malet, lige fra loft, vægge, radiator og dørkarme....og alt i hvidt. Før var der to forskellige farver på væggene, men for mig er der farver nok i det jeg arbejder med, så krearummet skal helst være neutralt. Bordet er med ruller så det lynhurtigt kan rulles væk og værelset kan omvandles til gæsteværelse. Der er mange ting der skal gøres endnu, den rigtige lampe har jeg ikke fundet endnu og hvordan jeg skal løse det at hænge billeder op så de kan skiftes ud jævnligt ved jeg heller ikke helt endnu.....men med tid kommer råd...... og det forhindrer jo ikke mig i at være kreativ. :-)

6. juli 2014

color your life


Hvor svært kan det lige være....regelmæssigt at skrive et lille blogindlæg?! Svært åbenbart, for der er igen gået uger imellem. Men jeg har nu besluttet ikke at have dårlig samvittighed, ikke at bringe en undskyldning eller dårlig forklaring. Det er bare sådan det er lige nu, der prioriteres andre ting højere!

Jeg brændte efter at se hvordan sengetøjsdesignet ville se ud i virkeligheden, rigtigt trykt på stof. Så sidste uge bestilte jeg en lille stykke på 50 x 120 cm.  Stoffet kom og det er nogle rigtig tydelige og fine farver, hvorimod stoffet i sig selv ikke overbeviser mig helt. Så jeg leder videre efter andre produktionsveje og ser hvor det fører hen. Men sikkert er, at det er en rigtig god følelse at stå med sin egen ide i hånden.
Rigtig god uge derude, både til jer der har ferie og til jer, der ligesom jeg holder skansen!