29. august 2014

• color your life •

Sikken en modtagelse at komme hjem til! Mens vi var på ferie var smørrebrætterne nemlig også ankommet. De er ligeså fine som prøverne og det er en ren fornøjelse at kunne dække op til 4 personer nu. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det hele startede med et billede som jeg tog sidste efterår hvor vi gik en god gåtur rundt om en sø vi har her i nærheden. Billedet blev bearbejdet og som grafik mønster blev det belyst på serigrafirammer og trykt til billeder. Og nu er det så landet på smørrebrætter..... sikken en vej at have været på.
Og da jeg nu har mere end 4 stykker er de selvfølgelig kommet til salg ;-) De kan købes hos Markant og hos SmuktBrugt, og ja....naturligvis også i min webshop www.antrazit.com

Forøvrigt er jeg ved at sortere Grønlandsbilleder, og dem er der en del af! Så de er snart i pipelinen og på bloggen :-)


7. august 2014

2 x så er det snart

Det er nogen tid siden jeg besluttede at få lavet smørebrikker af et af mine designs, og valget faldt på bjørneklo'en. Den blev bestilt i She & He version ;-) altså i rødlige og blålige farver. Vi har nu brugt prøverne herhjemme i et par uger og jeg må sige at det er med fuld tilfredshed. Og snart er hele bestillingen på trapperne.....det bliver så spændende!
Og snart er det ferietid! Helt nøjagtig 1 arbejdsdag mere og det er vores tur til at holde 2 ugers ferie. Turen går til Grønland, og vi drømmer om skøn rå natur, vandreture, midnatssejlads og kælvende bræer........såååå vi ses! :-)